|
Titel:"Hvordan går det for de gamle og handicappede i et u-land i stærk industriel udvikling?"

Gennem et rejsestipendie fra DANIDA har jeg fået mulighed for at lave en lysbilledserie om gamle menneskers livsvilkår i dette østafrikanske land.
Kenya har fra starten af sin selvstændighed satset meget på en industriel udvikling.
Jeg har rejst rundt i landet for at se, hvad den moderne udvikling er kommet til at betyde for gamle mennesker, som i den oprindelige kultur var højt respekterede og hvis ord var den lov, som yngre mennesker måtte adlyde.
Jeg har undersøgt 3 ting:
- hvordan levede de gamle i den oprindelige kultur?
- hvordan er det gået de gamle ude på landet?
- hvordan går det de gamle i storbyen?
Jeg viser desuden billeder fra hverdagslivet i Kenya. Billeder der viser, hvad især den kenyanske organisation Help-Age-Kenya gør for at forbedre de fattige og handicappede menneskers liv. |